Med Jernbanebyens centrale placering i København er det legende let at komme hertil med kollektiv trafik. Der er flere forskellige transportforbindelser, der tager dig hele vejen hjemmefra til Jernbanebyens hyggelige og levende område. Tag på udflugt til Københavns nye bydel, som byder på rekreative områder, ro og lækker mad, der får tænderne til at løbe i vand.
Metro, S-tog og busforbindelser i baghaven
Uanset hvor i Jernbanebyen du befinder dig, er du tæt på et stop, der kan tage dig videre rundt til hele København. Tættest på indgangen til Otto Busses Vej finder du både S-tog station, metro og busstop.
- For S-tog er der Dybbølsbro St., som kun er 10 minutter væk på gåben, og her kører der dagligt seks S-togslinjer med flere afgange i timen.
- Metrostationen Havneholmen er lige åbnet, og den findes rundt om hjørnet for Otto Busses Vej. Stationen er en del af M4-linjen, som kører hele vejen fra Nordhavn til København Syd.
- Er man til bus, så kører 7A ude på Vasbygade, og med stoppet ”Otto Busses Vej” står man af lige ved indgangen til Jernbanebyen og Spor10.
I den anden ende, hvor Jernbanebyen møder Vesterbro, er der også rig mulighed for tage offentlig transport. Uanset om du går venstre, højre eller ligeud, kan du finde en station, der matcher dit behov.
- Forude ligger S-togstationen Carlsberg St., der kan nås på under ti minutter gående. På denne station afgår tre S-toglinjer med få minutters mellemrum.
- Metrostationen Enghave Plads findes knap en kilometer væk, som kører på M3-linjen, der i et loop bevæger sig rundt i hele byen.
- S-togstationen Sydhavn ligger i en afstand på kun 700 meter. Fra stationen kan du komme helt til Hillerød i nord eller Køge i syd.
- Der er flere busstoppesteder på Enghavevej, hvor både busserne 1A, 9A og 23 kører med jævne med jævne mellemrum.
Delvis bilfri bydel i fremtiden
I fremtiden bliver Jernbanebyen delvis bilfri, og trafikken minimeres så meget som muligt. Derfor er der allerede nu fokus på gode, kollektive trafikforbindelser, der forbinder Jernbanebyen sammen med resten af København. Selve bydelen bliver skabt på menneskers præmisser ved, at gaderne bliver indrettet med vægt på cykelstier og fortov, som er med til at skabe sikre rammerne for de bløde trafikanter.