Om Jernbanebyen
Med Jernbanebyens historie som fundament udvikler vi den nye, grønne bydel. Vi bevarer og transformerer de eksisterende bygninger, så vi får en bydel, der både rummer gammelt og nyt, historiske bygninger og ny arkitektur.
Jernbanebyen er udpeget som et globalt pilotprojekt af det førende, internationale bynetværk C40, hvor bydelen skal vise vejen for fremtidens bæredygtige byer. Jernbanebyen forventes at stå færdig i 2035, mens det første spadestik tages i 2025.
Bag Jernbanebyen står grundejerne DSB Ejendomsudvikling A/S, Freja Ejendomme A/S, Nrep, Novo Holdings og Industriens Pension.
Jernbanebyen samarbejder med:
Fakta om Jernbanebyen
Jernbanebyen bliver en ny, levende bydel midt i København. Det bliver en sund, grøn og delvist bilfri bydel, der skal skabe gode rammer for, at man kan leve et sundt liv. Derfor har vi i høj grad fokus på grønne områder, idrætsfaciliteter og gode gang- og cykelforbindelser.
I udviklingen af den nye bydel har vi ladet os inspirere af alt det, der gør København populært og velfungerende – i både nye og gamle kvarterer. Det bliver en blandet bydel med flere forskellige boligformer og større og mindre erhverv, og hvor der er mange muligheder for flere slags fællesskaber inden for kultur, fritid og sport.
Grøn og sund bydel
Jernbanebyen er den første og indtil videre eneste københavnske bydel med et særligt fokus på at skabe en grøn og sund bydel.
Idræt og motion
Der kommer til at være tre fodboldbaner og gode cykel- og løberuter.
Beboere og erhverv
Bydelen kommer til at rumme omkring 9.000 beboere og 4.000 arbejdspladser.
Nyt og gammelt
Flere af de eksisterende bygninger i Jernbanebyen bliver bevaret og transformeret, så det bliver en blanding af historiske jernbanebygninger og moderne arkitektur.
DGNB-certificering
Jernbanebyen har et mål om at blive DGNB Guld-certificeret på bydelsniveau og mindst DGNB Guld-certificeret på bygningsniveau.
Gader til mennesker
Bydelen skal skabe gode, kollektive transportløsninger, og der kommer gode cykelstier. Gaderne skabes på menneskers præmisser, ikke på bilers.
FAQ
Vi forventer, at vi tager det første spadestik i 2025, og vi begynder i den sydlige del af Jernbanebyen. Vi forventer, at hele bydelen kan stå færdig omkring 2035.
Vi kommer til at bygge både ejer- og lejeboliger, og der er mulighed for at bygge almene boliger. Jernbanebyen bliver en blandet bydel, og vi forventer at kunne tilbyde boliger i mange forskellige størrelser. Det er for tidligt at sige, hvad boligerne kommer til at koste, da lokalplanen ikke er endeligt godkendt, og de enkelte boliger og bygninger ikke er tegnet endnu. Men boligerne vil afspejle det generelle markedsniveau i København.
Vi har et helt særligt fokus på at etablere grønne områder, og der vil være fire parker i de forskellige byrum, som der kommer i Jernbanebyen. Vi vil også anlægge tre fodboldbaner, og ”Vævet”, som er grønne gaderum og korridorer, vil slynge sig igennem Jernbanebyen og flettes ind i bystrukturen og mellem bygninger. Samlet giver det en bydel, hvor vi har fire gange så mange grønne kvadratmeter pr. indbygger som Vesterbro, som ellers også har mange grønne pladser og parker.
Der er god adgang til Jernbanebyen via kollektiv trafik. Metrolinje M4 er åbnet, og stationen Havneholmen ligger lige rundt om hjørnet for Otto Busses Vej. Der er også Dybbølsbro Station i den ene ende af Jernbanebyen og Sydhavn Station i den anden ende, hvor man kan tage S-toget. Bussen 7A kører ude på Vasbygade og stopper bl.a. lige ved indgangen til Jernbanebyen og Spor10.
Generelt kommer bygningshøjden maksimalt til at ligge mellem 10 og 28 meter. Det svarer til en bygning på mellem 3 og 8 etager. I lokalplanforslaget er der også plads til, at der må bygges op til 10 bygninger, som kan blive op til 40 meter. Det svarer til 12-13 etager. Der er også gjort plads til, at der må bygges ca. 5 bygninger, som kan blive mellem 30 og 35 meter. De høje bygninger i Jernbanebyen vil primært ligge i forlængelse af Kalvebod Brygge og Fisketorvet, så de kommer til at passe ind i det bybillede, der allerede er i forvejen.
Jernbanebyen skal være en bydel for mennesker fremfor biler. Det betyder, at vi har en ambition om, at gaderne så vidt muligt holdes fri for parkerede biler, og at trafikken minimeres så meget som muligt. Når det er sagt, skal man selvfølgelig kunne bo i Jernbanebyen, selvom man har en bil. Derfor forventer vi at bygge fælles parkeringsanlæg i udkanten af bydelen. Derudover vil det være muligt at have ærindekørsel i Jernbanebyen, og der vil f.eks. være plads til handikapparkering, lokal erhvervskørsel, redningskøretøjer m.v. i gaderne.
Jernbanebyen bliver en mangfoldig bydel, og vi har fokus på at gøre bydelen tilgængelig for alle. Der vil bl.a. være handicapparkering som den eneste overfladeparkering, og vi vil sørge for at leve op til gældende standarder for tilgængelighed.
Vi har en god dialog med Københavns Kommune om at etablere kommunale institutioner, og vi læner os naturligvis op ad de prognoser, som kommunen har for udviklingen i børnetallet. Lokalplanen kommer blandt andet til at give mulighed for at opføre en ny folkeskole samt daginstitutioner.
Allerede nu har vi Lokomotivværkstedet, Spor10 og BaneGaarden, der skaber spændende aktiviteter og et levende miljø i bydelen. Vi vil gerne skabe en bydel, der er attraktiv både for dem, der arbejder, bor eller blot er på besøg i bydelen. Sammen med Københavns Kommune arbejder vi for at indrette bydelen, så den både giver plads til flere københavnere og rummer alsidige tilbud som f.eks. skole- og fritidsaktiviteter, fodboldbaner og grønne områder.
Broer og veje er selvfølgelig et anliggende for kommunen, men vi vil meget gerne tale om, hvordan vi kan optimere adgangsforholdene til Jernbanebyen mest muligt og være med til at forbinde Jernbanebyen bedst muligt med resten af København.
Det er ikke planen, at der skal være kanalføring eller gangbroer, og det er ikke en del af den helhedsplan, som er lavet for udviklingen af Jernbanebyen.