Jernbanebyens historie
Skinnerne til fremtidens bydel blev lagt for over hundrede år siden. Lige siden den gamle godsbanegård og jernbaneværksted blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet har området udviklet sig.
København har vokseværk
Indtil slutningen af det 19. århundrede var området, hvor Jernbanebyen ligger i dag, havbund og oversvømmede strandenge. Men i 1895 påbegynder mere end 5.000 mand det store opfyldningsarbejde i Kalvebod Strand, hvor en ny godsbanegård og et nyt, stort jernbaneværksted skulle anlægges.
Ny godsbanegård etableres
I 1901 åbner Statsbanerne den nye godsbanegård og dermed begyndte udviklingen af det store område, vi i dag kender som Jernbanebyen. I tilknytning til godsbanegården er der anlagt et større remiseanlæg.
De Danske Statsbaner åbner nyt centralværksted
Jernbanen er i en rivende udvikling, og i 1909 åbnede De Danske Statsbaner sit nye store centralværksted ved Otto Busses Vej. Den ca. 1 kilometer lange vej, der går gennem Jernbanebyen, er opkaldt efter Otto Frederik August Busse (1850-1933), ingeniør og maskindirektør ved De Danske Statsbaner.
Den Gule By opføres
Den Gule By opføres i 1909 for enden af Otto Busses Vej. Den består af 32 boliger til tjenestemænd, der arbejder i De Danske Statsbaners hjælpevognstjeneste, som rykker ud i tilfælde af uheld på skinnerne. Derfor er alle boliger udstyret med alarmer.
Lyntogsløftehal til ’De Røde Lyntog’
På Centralværkstedet bliver en lyntogsløftehal opført i 1939, hvor ’De røde Lyntog’ kan løftes op for reparation og vedligeholdelse. ’De røde Lyntog’ bliver indsat i forbindelse med Lillebæltsbroens åbning i 1935.
Krig og kolonihaver
Arealet ved Centralværkstedet nord for Vasbygade bliver i mange år anvendt til kolonihaver for Statsbanernes personale. Derfra kan de supplere deres husholdninger med hjemmedyrkede grøntsager, hvilket især under besættelsen har stor betydning for jernbanefamilierne.
Godsbanegårdens lokomotivremise moderniseres
I forbindelse med indkøb af nye diesellokomotiver og afskaffelsen af damplokomotiverne opstår der behov for etablering af tidssvarende remiser ved Godsbanegårdens maskindepot. Dele af remiseanlægget fra 1901 bliver nedrevet, og der bliver opført nye remisebygninger vest og øst for skydebroshallen. Første etape af moderniseringen står færdig i 1958.
Nyt toldpakhus ved Vasbygade
Som et led i en storstilet ombygning og modernisering af Københavns Godsbanegård bliver et nyt toldpakhus opført ved Vasbygade i 1964, mellem Godsbanegårdens maskindepot og H.C. Ørstedværket. Samtidig bliver der nord for Vasbygade etableret værksted og garager for Statsbanernes lastbiler. Kolonihaveområdet må vige for etablering af lastbilværkstedet og Toldpakhuset, og de overskydende arealer bliver udlejet til virksomheder med behov for firmaspor til transport af gods.
Containerterminal til godstransport
Ved indføringen af containere til godstransport opstår der behov for faciliteter, som kunne håndtere disse. I 1970 bliver containerterminalen etableret, hvor containere med særlige kraner og sidelæssere kan omlaste fra jernbane til vej. Containerterminalen bliver udvidet til kombiterminal, så den også kan håndtere de såkaldte-kombitransportere, hvor fragt sker via jernbanen og landevej.
DSB ophører med at udføre godstransport med tog
Stykgodsdelen af DSB Gods bliver pr. 1. aug. 2000 solgt til Danske Fragtmænd, og resten af DSB Gods – dvs. vognladningsdelen – bliver 1. januar 2001 solgt til Railion-koncernen.
Kombiterminalen ophører
Kombiterminalen ophørte, og arealerne bliver i 2008 overdraget til Metroselskabet for etablering af et værksteds- og klargøringscenter (CMC) for Metrocityringen
Udlejning af fraflyttede jernbanebygninger
DSB begynder i 2009 at udleje fraflyttede jernbanebygninger på Centralværkstedet til kontorfælleskaber, iværksættere, kreative ildsjæle og meget mere. Vedligeholdelsesfaciliteterne på Centralværkstedet bliver gradvist udflyttet til jernbaneværksteder andre steder i landet.
Kontorfælleskaber, iværksættere og kreative ildsjæle flytter ind
I 2009 begynder DSB med at udleje fraflyttede industribygninger i Jernbanebyen til kontorfælleskaber, iværksættere, kreative ildsjæle og meget mere.
Oehlenschlægersgades Skole genhuses
I september 2018 flytter Oehlenschlægersgades Skole på Vesterbro ind i midlertidige pavilloner i Jernbanebyen, imens skolen gennemgår en omfattende renovering. Skolens genhusning i de midlertidige pavilloner forventer at vare 2,5 til 3 år.
Bydelens nye navn bliver offentliggjort
Grundejerne, DSB Ejendomsudvikling og Freja Ejendomme, offentliggør den 29. maj 2019 bydelens nye navn: Jernbanebyen
Borgerrepræsentationen vedtager Kommuneplan 2019
Den 27. februar 2020 vedtager Borgerrepræsentationen Københavns Kommuneplan 2019, hvilket muliggør udviklingen af Jernbanebyen.
Studerende flytter ind i CPH Village
I september 2020 flytter de første studerende ind i CPH Village – en midlertidig studieby på Otto Busses Vej. Her flytter 184 studerende i løbet af efteråret ind i træboliger opført med fokus på social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed i flytbare, genanvendelige moduler i træ med rekordlavt klimaaftryk.
Økologisk madmekka åbner
I august 2020 åbner BaneGaarden – restaurant og en grøn oase for bæredygtighed og økologi – i de gamle trælader. Ombygningen og restaureringen af de ni gamle trælader sker efter gamle håndværkstraditioner og med bæredygtige materialer. De ni trælader blev oprindeligt brugt som opbevaringslager til træ.
Arkitektkonkurrence med fem teams
Grundejerne i Jernbanebyen, DSB Ejendomsudvikling og Freja Ejendomme, igangsætteri november 2020 en arkitektkonkurrence i form af et parallelopdrag med fem tværfaglige teams.
Team Cobe vinder arkitektkonkurrence
Ved et arrangement i Jernbanebyen 21. april 2021 bliver det offentliggjort, at Team Cobe var vinder af arkitektkonkurrencen.
Baneby Konsortiet køber andel
I oktober 2021 bliver det offentliggjort, at Freja Ejendomme sælger deres andel af Jernbanebyen (78.000 m2) til Baneby Konsortiet, bestående af NREP, Novo Holdings og Industriens Pension.