Jernbanebyen

Kom til forår i Jernbanebyen

Når foråret rammer København, spirer aktiviteterne endnu engang i Jernbanebyen. I de kommende måneder kan du opleve alt fra sportsbegivenheder og teaterpremierer til festivalstemning og hyggelige madoplevelser. Kort sagt: masser af gode grunde til at slå et smut forbi den grønne bydel.

Skandinaviens største løbehjulsevent
Den 11. april inviterer Mills alle løbehjulsentusiaster til Skandinaviens største løbehjulsevent. Her samles nogle af de dygtigste inden for feltet til en dag med konkurrencer, fart og god energi. Publikum kan kigge forbi og opleve konkurrencerne på helt tæt hold. Eventet foregår i skateparken i Spor10.

Læs mere her.

Padelturnering hos Padel Yard
Hos Padel Yard i Jernbanebyen kan du også få pulsen op i løbet af foråret. Den 4. april afholder de en stor padelturnering med over 100 deltagere, hvor publikum kan kigge forbi og opleve kampene i løbet af dagen.

Derudover er det altid muligt at booke baner hos Padel Yard. Har man ikke fået svedt helt igennem efter en kamp, kan det passende kombineres med en tur i sauna hos Sauna Yard.

Læs mere her.

Mad, musik og gratis bobler til forårsstemningen på BaneGaarden
Når solen begynder at skinne, og fuglene igen synger, er BaneGaarden også garant for masser af forårsstemning. Den 1. maj åbner BaneGaardens madmarked igen med et brag af en åbningsweekend fra 1. – 3. maj. Her kan du gå på opdagelse i økologisk street food, masser af vin- og madevents, musik og gode oplevelser i de grønne omgivelser.

Du kan også følge med i kommende arrangementer og aktiviteter hos BaneGaarden og Perron på deres eventside

Læs mere her.

Sydhavn Teater rykker ind i Jernbanebyen med nye danseforestilling
I foråret rykker Sydhavn Teater teltpælene op og flytter ind i Spor10. Her åbner de med danseforestillingen ISNÆTTER, der af teatret selv beskrives som ”et univers af mareridtsagtig sci-fi, 1960’er roadmovie nostalgi og psykedelisk drømme-logik. En sammensmeltning af dans og teater. Baseret på forfatteren Anna Kavans kultroman ICE fra 1967.” 

Premieren på ISNÆTTER finder sted den 10. maj og markerer starten på en ny sæson med scenekunst i Jernbanebyen. Her kan publikum opleve teater i rå og anderledes rammer midt i byen.

Læs mere her.

Billede fra Sydhavn Teasters danseforestilling Isnætter.

Billede fra Sydhavn Teaters danseforestilling Isnætter.

Spor10 Festival samler byen
Den 30. maj løber Spor10 Festival igen af stablen. Her fyldes Spor10 med liv og glade dage, når festivalen byder på aktiviteter, oplevelser og fællesskab for både store og små. Det bliver en dag, hvor Jernbanebyens kreative miljø og lokale aktører samles om musik, kultur og gode oplevelser.

Hver onsdag afholder Spor10 også fællesspisning. Her leverer kokkene fra Noon uge efter uge gode madoplevelser for hele familien i et format, hvor fokus er på fællesskabet.

Læs mere her.