Udviklingen af del af Jernbanebyen fortsætter.
Kort før jul meddelte Banebykonsortiet, der består af Nrep, Novo Holdings og Industriens Pension, at de har besluttet ikke at benytte deres option på et joint venture med DSB Ejendomsudvikling om en del af Jernbanebyen. Beslutningen skyldes ændrede markedsvilkår. For denne del af Jernbanebyen påbegynder DSB Ejendomsudvikling nu arbejdet med at finde nye potentielle partnere efter Banebykonsortiets beslutning.
Udviklingsarbejdet fortsætter imidlertid i den del af Jernbanebyen, som Freja Ejendomme har solgt til Banebykonsortiet, og som de sammen er i gang med at udvikle.
Det igangværende arbejde med lokalplan for Jernbanebyen forbliver upåvirket og fortsætter også uændret.